Fordele og ulemper ved F3 lån

Skal du have optaget et lån, kan det være en god idé at tage et F3 lån med i dine overvejelse. I stedet for at vælge et fastforrentet lån, kan du nemlig med fordel optage et tilpasningslån, som et F3 lån populært kaldes.

Forskellen på et F1 lån og F3 lån er at man med et F1 lån tilpasser lånet hvert år, mens et F3 lån tilpasses hvert tredje år. Kendetegnende ved et F3 lån er at du har et lån med en variabel rente, der følger renten på obligationer med kort løbetid, samt stor fleksibilitet. Når du optager et rentetilpasningslån, udsteder lånebanken obligationer med kort løbetid, hvorefter din lånerente følger renten på disse.

Risikoen ved F3 lån

Selvom et F3 lån måske umiddelbart lyder meget fristende, skal du være klar over at der også er en risiko forbundet med det. Hvis renten for eksempel skulle stige i løbet af den 3-årige periode, vil dine månedlige ydelser logisk nok også stige.

I og med der ikke er noget renteloft ved et F3 lån, kan renten altså stige ubegrænset, uden du kan gøre noget ved det. Derfor er der en stor risiko forbundet med det, som dog selvfølgelig omvendt også kan være en stor fordel.

Hvis renten falder i perioden, vil dine månedlige ydelser naturligvis også falde, og på den måde gøre dit lån billigere end for eksempel et fastforrentet lån. Et F3 lån tilpasses altså hvert tredje år, hvor renten justeres efter markedsrenten. Dette fungerer på den måde at hvert tredje år, erstattes de ”gamle” obligationer med nye, som så derfra følger markedsrenten.

Særlige forhold ved F3 lån

De fleste udbydere af F-lån, har sørget for at du ved udløbsperioden kan omlægge dit lån. Dette betyder at du efter en 3-årig periode med et F3 lån, kan vælge et F1 lån eller fastforrentet lån i stedet, hvis du ikke ønsker at optage en ny 3-årig periode uden renteloft. Denne fleksibilitet gør F-lån meget attraktive, da du har større mulighed for at rette lånet til, end du ville have ved et fastforrentet lån på 30 år.

Et F3 lån kan sagtens have en løbetid på for eksempel 30 år, hvor lånet så vil blive tilpasset 10 gange, hvis du vel og mærke vælger at kører med F3 gennem hele perioden. Der er altså flere forhold der skal tages højde for, før du springer ud i et F-lån, som altså både kan blive en gevinst og et tab.

Previous post:

Next post: