Brug en låneberegner før du går i banken

Internettet er proppet med låneberegnere, hvor du ud fra nogle simple oplysninger, kan beregne hvad den månedlige ydelse eller løbetiden på dit lån bliver.

Det kan være en rigtig god idé at benytte en af disse, hvis du står og skal have taget et lån, men ikke rigtig ved hvor meget det vil koste dig. Før du tager snakken med enten banken eller et låneinstitut, kan du altså få et godt indblik i de forskellige forhold, ved at benytte en låneberegner.

Som sagt ligger disse frit tilgængelige mange steder på internettet, både på bankernes officielle hjemmeside, men i høj grad også på andre uafhængige sider, hvor hovedformålet er at hjælpe dig med at få et overblik.

Beregn din månedlige ydelse

Man kan ikke altid stole 100 % på en låneberegner på internettet, da din bank naturligvis kan have en anden rentesats eller lignende, men som udgangspunkt er det en rigtig god og brugbar service for dig. Det er forskelligt fra låneberegner til låneberegner hvilke oplysninger der skal bruges, men vi vil alligevel forsøge at gennemgå de mest basale herunder.

Lånebeløbet skal naturligvis altid indtastes, eftersom de andre forhold påvirkes af denne. Herudover vil der som regel være fastsat en årlig rente i procent, som dog kan være svær at sætte helt præcis, da det igen afhænger af hvor du vælger at låne.

Hvis du er interesseret i at finde løbetiden på dit lån, skal du også sætte tal på hvad du ønsker at betale i månedlig ydelse, mens det omvendte gør sig gældende hvis du vil finde den månedlige ydelse over en fastsat løbetid.

Sidst, men ikke mindst, vil der formentlig også være sat en skatteprocent på låneberegneren, således der også er taget højde for dette forhold.

Brug en låneberegner som udgangspunkt

Som skrevet ovenover, kan man ikke være sikker på at ens endelige lån bliver nøjagtig som det man har fået frem via låneberegneren, men det er i hvert fald et rigtig godt udgangspunkt.

Som regel vil der ikke være den store forskel, så det kan derfor være rigtig nyttigt, især hvis du er i tvivl om hvorvidt det kan betale sig at optage et lån. Her vil du nemlig kunne få besvaret hvad dine månedlige omkostninger bliver, hvorefter du så kan tage stilling til om økonomien kan holde til dette.

Derfor kan vi kun anbefale at du benytter en låneberegner, før du tager kontakt til din bank eller en af de mange online låneservices.

Previous post:

Next post: