Fordele og faldgrupper ved afdragsfrie lån

Danskerne optager i dag flere afdragsfrie lån end nogensinde før. Dette understreges af at over halvdelen af alle boliglån er afdragsfrie, hvilket bestemt sætter en tydelig streg under afdragsfrie lån store popularitet. Med et lån af denne type har du mulighed for, at udskyde afdragene i helt op til 10 år – men tænk dig om, for på trods af den store popularitet er der mange faldgruber. Vi vil herunder kigge nærmere på afdragsfrie lån, hvor vi vil give dig en gennemgang af selve lånetypen, samt kigge nærmere på de faldgruber du også risikerer.

Introduktion til afdragsfrie lån

Et afdragsfrit lån er et ganske almindeligt bank- eller realkreditlån, hvor man dog har en afdragsfrihed på op til 10 år. Det vil sige, at du i den afdragsfrie periode kun skal betale renter og bidrag. Fordelen ved dette er, udover det smarte ved at have pause i afdragene, at du selv bestemmer hvornår dine afdragsfrie perioder skal være. Sådan forholder det sig i hvert fald hos langt de fleste låneinstitutter, mens andre dog har strengere krav, som betyder du skal have de 10 afdragsfrie år i starten. Et af disse afdragsfrie lån har som regel en løbetid på 30 år, hvilket betyder at du altså kan nøjes med at betale afdrag i 2/3 af perioden. På denne måde kan du altså låne penge, uden at det nødvendigvis går udover din daglige økonomi i starten.

Man skal dog være meget opmærksom og have researchet grundigt, da man jo ikke slipper for afdragene, men blot udskyder dem til et senere tidspunkt. Mange danskere glemmer dette, eller vælger i hvert fald at vende det blinde øje til, selvom det i sidste ende kan vise sig at være en stor omkostning.



Undgå faldgruberne ved afdragsfrie lån

Som sagt skal du være meget opmærksom, før du vælger at optage afdragsfrie lån, da du som sagt ikke sletter afdragene, men blot udsætter dem. Herudover er afdragsfrie lån som regel dyrere end almindelige lån, da du i den afdragsfrie periode stadig betale renter og bidrag af en uændret gæld. Det vil kort sagt sige at du betaler en god portion penge, uden at din gæld falder, hvilket jo naturligvis vil gøre det hele dyrere i sidste ende. Sidst, men ikke mindst, vil din ydelse også blive højere på afdragsfrie lån end almindelige, da du i stedet for 30 år nu kun har 20 år til at betale gælden.

Derfor skal du være meget påpasselig med denne type lån, da den i sidste ende kan blive væsentligt dyrere end et normalt realkreditlån.