Er det risikoen værd at tage et F5 lån?

Der findes et utal af låneformer i dag, som kan gøre det svært for dig, at finde det helt rette lån. Fastforrentet eller rentetilpasningslån er to store spillere på dagens marked, som dog kan stille dig i store dilemmaer, da der findes fordele og ulemper ved begge.

Med et fastforrentet lån ved du hvad du skal betale nu, samt resten af låneperioden.

Sagen er lidt en anden ved et rentetilpasningslån, hvor renten tilpasses efter bestemte perioder, for eksempel hvert 5. år med et F5 lån. Dette gør dit lån lidt mere risikofyldt, da du ikke kan være sikker på om renten bliver lavere eller højere i løbet af perioden. Derfor skal du grundigt overveje om du er villig til at løbe denne risiko, før du beslutter dig for at optage for eksempel et F5 lån.

Lavere startrente med F5 lån

Mange ser dog også muligheder i denne risiko, som, hvis renten tilpasser sig til din fordel, kan medvirke til at du sparer mange penge på dit lån. Som regel vil du opleve en noget lavere startrente ved et F5 lån, fremfor et fastforrentet lån. Om dette vil holde ved i løbet af låneperioden kan ikke forudsiges, da renten jo som sagt kan varierer.



Et F5 lån er meget attraktivt, da der er stor fleksibilitet forbundet med det, ligesom mange godt tør løbe en 5-årig risiko, som i sidste ende kan give et stort afkast.

Man skal dog være opmærksom på den store risiko, især hvis det er til finansiering af et boligkøb, hvor man måske ikke forventer at bo i flere år. I så fald er et F5 lån en meget dum risiko at løbe, da det kan blive dyrt ved indfrielse af et F5 lån i utide.

Indfrielse af et F5 lån

Det er naturligvis muligt at indfri et F5 lån til hver en tid. Du kan altid indfri lånet til markedskursen på de udstedte obligationer, hvilket dog i mange tilfælde betyder tabte penge. Herudover er det også muligt at indfri lånet ved hver rentetilpasning, altså hvert 5. år, til kurs 100.

Det kan klart anbefales at tage din bank med på råd, før du vælger at beslutte dig for lånetypen, da de ofte vil kunne rådgive dig noget bedre, også med hensyn til din økonomiske situation. Her vil i få et noget bedre indblik i sagerne, hvor der også er taget højde for jeres egen økonomiske situation, som jo ofte også har meget at sige.